Pro|Lex Advokaterne

Advokat eller 3. års fuldmægtig søges til landbrugsrådgivning i Horsens

PROLEX Advokaterne ApS er et specialiseret advokatfirma med godt 20 ansatte fordelt på fire afdelingskontorer. 

Stillingen 

Der er tale om en selvstændig stilling, hvor du kommer til at arbejde tæt på kunderne. Vi lægger også stor vægt på løbende sparring og samarbejde, herunder samarbejde på tværs af fagområder. 

Vi er i en spændende udvikling, hvor alle bidrager og har ansvar for deres egne områder. Du har ideer til, hvordan forretningen kan udvikles, og det er vigtigt, at du formår at skabe gode relationer til kunder og kolleger på tværs af organisationen. Du skal være med til at profilere virksomheden. 

Dig

  • Du har stor faglig stolthed og er kundeorienteret samtidig med, at du vægter godt internt samarbejde
  • Du er god til at skabe tillid og søger at skabe de bedste resultater for alle parter
  • Du har fokus på, at dit arbejde skaber værdi og formidler dette på en forståelig måde 
  • Du er god til at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning og intelligente løsninger
  • Du er udadvendt og har en forretningsmæssig forståelse og tilgang til dit arbejde
  • Du er velformuleret både skriftligt og mundtligt
  • Du har erfaring med familiejura, ejendomshandler og ansættelsesret
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til landbrugsbranchen, men ikke et krav

Vi tilbyder 

Hos os får du et professionelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til personlig og forretningsmæssig udvikling. Arbejdet foregår ofte i samarbejde med samarbejdspartnere med anden faglig baggrund, hvilket giver en mere helhedsorienteret rådgivning af kunderne.

Ansøgning 

Er du klar til et udfordrende og spændende job? Søg stillingen her.

Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes løbende, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. 

For yderligere oplysninger er du også velkommen til at kontakte Kirsten Dühr på tlf. 76 58 77 37. 


Se nyhedsoversigten
Del siden: